Tænk stærkt



Stemmeret til udlandsdanskere


Det er berigende for vores land, at danske borgere kommer ud i verden og gør sig vigtige erfaringer og måske endda finder kærligheden. Undersøgelser viser, at vores danske medborgere i udlandet er enormt engagerede i Danmark og dansk politik. Derfor er det også ærgerligt, at det officielle Danmark omvendt ikke har et tilsvarende engagement.


I Danmark er vi det eneste land i EU, sammen med Irland, som afskriver borgere bosat i udlandet at stemme. Det er forkert. Derfor går jeg ind for at udvide udlandsdanskeres stemmeret, således at det internationale udsyn og anerkendelsen af denne store gruppe statsborgere, som i dag ikke høres, afspejles i vores valglov.


Indtil det forhåbentligt realiseres, vil jeg opfordre udlandsdanskere til at ansøge om at blive optaget på “folketingsvalglisten” for udlandsdanskere. Det vil give dig ret til at stemme til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet.


Du ansøger ved at gå ind på Borger.dk, hvor de fleste kommuner tilbyder en selvbetjeningsløsning til indgivelse af ansøgninger. Hvis du ansøger allerede nu, så kan du måske nå at stemme til Folketingsvalget den 1. november.